Her får du Karsten, Gönül, Lillan, Steen, Bente og Jens Peters erfaringer med glukosesensorer. 

Karsten: Sensoren blev livsændrende for mig

– Jeg var træt af at føle, at jeg var til eksamen, hver gang jeg var ved lægen. Jeg vidste en del, men jeg kunne ikke styre mit blodsukker. Det har godt nok ændret sig, siden jeg fik lov til at prøve en sensor.

– Det var motiverende at kunne se virkningen af mine handlinger i realtid, og derfra gik det kun én vej. Jeg fik konkret viden om min kost, og jeg fik helt nye vaner, som jeg tog i brug med det samme.

– Jeg skar ned på kulhydrater og fandt en opskrift på knækbrød af frø og kerner, som fungerer perfekt som en snack, og jeg lever generelt meget anderledes nu, efter jeg har haft sensor på. Jeg har meget mere kontrol i dag, og jeg får aldrig træthedsanfald, som jeg gjorde før.

– Min indsats med sensoren har friet mig fra insulin og fået mit langtidsblodsukker til at falde drastisk. Det har virkelig været et livsboost.

Hvordan fungerer en sensor?

Det fortæller vores forskningschef Tanja Thybo i podcasten Diabetesforskerne, der er udviklet af de syv Steno Diabetes Centre. Her kan du se et uddrag.

Lillan: Det er svært at få taget sensoren fra sig

– Det har altid været meget uoverskueligt for mig at måle mit blodsukker med en fingerprikker. Det er svært at få et godt overblik over mit blodsukker, og så har jeg en hævelse i armene og fingrene, der gør, at jeg ikke kan gøre det så hurtigt, så den ofte melder fejl. Så da jeg fik lov til at prøve en sensor, var det en kæmpe positiv omvæltning. Jeg fik en masse viden og indsigt i min hverdag i perioderne med min sensor.

– Nu er projektet slut, og jeg har ikke selv råd til en sensor, så jeg er tilbage til fingerprikkeren, og det er næsten mere uoverskueligt end før. For nu har jeg indsigt og viden, men jeg føler ikke, at jeg kan gøre noget ved det.

– Nu har jeg ikke overblikket længere, og så bliver jeg frustreret og bekymret for fremtiden. Den frygt var helt væk, da jeg havde sensoren og konstant overblik over mit blodsukker.

Steen: Jeg fik motivationen af sensoren

– Jeg meldte mig til projektet for at få indsigt i min sygdom, men jeg må sige, at jeg ikke fik lige så meget ud af det, som jeg håbede. Jeg havde simpelthen ikke overskuddet i perioden til at undersøge og bruge sensoren nok. Jeg opdagede, at mit blodsukker steg meget om morgenen, og det har jeg faktisk prøvet at gøre noget ved, så nu forsøger jeg ikke at spise morgenmad, og det holder mit blodsukker på et fint niveau.

– Jeg er dog blevet meget mere obs på, hvad jeg laver, efter jeg har prøvet en sensor.

– Jeg havde slet ikke styr på det før, men nu har jeg faktisk fået en stor motivation, og jeg er opsat på at prøve en sensor igen, når jeg har det rette overskud.

Gönül: Sensoren gjorde min usynlige sygdom synlig

– Både min mor og far har type 2-diabetes, og jeg havde graviditetsdiabetes ved alle mine fire graviditeter. De første to gange kunne jeg klare det med kost, men de sidste gange skulle jeg have insulin. Så jeg vidste godt, at jeg var i risiko. 

– Jeg blev opdaget ved en kontrol et år efter min sidste graviditet. Jeg havde ingen symptomer og mærkede faktisk ikke noget. Hvis jeg ikke var blevet holdt øje med, tror jeg ikke, at jeg havde opdaget det. Efter noget tid startede jeg på metformin.

– Det er jo en sygdom, der ikke nødvendigvis giver de store symptomer. Jeg mærker ikke meget til den i hverdagen – og måske er det netop det, der gør den svær. For når sygdommen ikke er synlig, er det også sværere at gøre noget ved den.

– Sensoren har gjort en kæmpe forskel for mig. Den synliggør sygdommen. Den ånder dig lidt i nakken – på den gode måde. Du kan se dit blodsukker døgnet rundt, og så har du mulighed for at reagere. Ikke kun på det, du spiser, men også på stress og bevægelse. Når jeg kan se mit blodsukker 24/7, kan jeg beskytte mig mod, at det bliver for højt. 

– Jeg blev faktisk ked af det, da jeg så, hvor højt mit blodsukker blev af det, jeg plejede at spise. Jeg troede egentlig, jeg spiste sundt. Men sensoren gjorde mig klogere – og den motiverede mig til at ændre noget. 

– Den har også vist mig, at motion virker. Hvis jeg går en tur, kan jeg se effekten med det samme. Det betyder utrolig meget. Fingerprikkeren giver slet ikke det samme overblik. Sensoren er et virkelig brugbart redskab. 

– Jeg vågnede ofte med højt blodsukker om morgenen. Nu står jeg op en halv til en hel time tidligere for at starte dagen roligt og få stressniveauet ned. Jeg gør mere klar om aftenen, så morgenen ikke bliver hektisk. Jeg går 7.000-10.000 skridt om dagen og styrketræner og laver konditionstræning to gange om ugen. Jeg har ændret mange vaner.

– I min optik burde alle med diabetes have mulighed for en sensor. De 14 dage, en enkelt sensor holder, er ikke nok til at lære blodsukkeret at kende. Jeg har selv valgt at købe flere sensorer, fordi jeg ikke kan undvære den nu. Jeg er så heldig, at jeg har råd – men det er jo langt fra alle, der har den mulighed. 

– For mig har sensoren givet ro og kontrol over en usynlig sygdom. 

Bente: Jeg undgik medicin med gode vaner

– Jeg har altid haft fokus på at spise mange grøntsager og fuldkornsprodukter, dyrke motion og generelt leve sundt. Men efter at jeg er gået på pension og har fået en anderledes hverdag, har det været svært for mig at holde blodsukkeret nede. Min læge tilbød mig medicin, men det ville jeg gerne undgå.

– Da Diabetesforeningen tilbød, at jeg kunne deltage i forskningsprojektet, takkede jeg i stedet ja. Sensoren har givet mange gode indsigter, og jeg har nydt at kunne afprøve forskellige madvarer og lave justeringer.

– Det, der har haft størst effekt på mig, er at være aktiv efter måltider. Jeg har ændret min hverdag, så jeg udfører praktiske gøremål eller motionerer efter maden – hvor jeg tidligere klarede den slags, inden jeg spiste. Det holder styr på mit blodsukker. Det er en lille indsats, men med stor effekt.

– Efter mit forløb med sensoren viste den et estimeret langtidsblodsukker på 40 mmol/mol, hvor det før lå på 52 mmol/mol – det er jo fantastisk.

Sensoren giver mig livskvalitet

– Jeg har haft svært ved at styre mit blodsukker, lige siden jeg fik konstateret type 2-diabetes. Jeg kunne ikke skabe et overblik eller se alvoren i at ændre min kost og vaner, fordi jeg ikke mærker konsekvensen til hverdag. Det har ændret sig, efter jeg fik sensoren. På grund af min Aspergers er jeg en rigtig datanørd, og det at kunne få et overblik i tal gav mig helt vildt meget.

– Jeg kan virkelig mærke en forskel på min krop, nu hvor jeg gør noget ved det. Jeg har ændret mine kostvaner, jeg har sørget for at planlægge daglig motion, og det gør en stor forskel. Både fysisk og psykisk kan jeg mærke en bedring.

– Jeg kan mærke på min krop, at der er styr på mit blodsukker, og det giver mig samtidig en ro og et overskud i dagligdagen. Jeg har generelt fået meget mere ud af projektet, end jeg kunne forvente. Jeg har tabt syv kilo, gået 50 procent ned i medicin, fået ro i hovedet og sænket mit langtidsblodsukker fra 57 mmol/mol til 45 mmol/mol – og jeg er kun lige begyndt.

– Jeg blev så glad for at have sensor, at jeg selv købte dem, efter jeg havde prøvet en i 14 dage gennem projektet. Nu holder jeg pause, både fordi det bliver dyrt i længden – men jeg er også nysgerrig efter, om jeg har lært nok om mit blodsukker til at kunne styre det i en periode uden. Og så vil jeg købe en sensor igen om noget tid.

Podcast: hvad kan du lære med en sensor i 14 dage

Vi har undersøgt, hvad 950 personer med type 2-diabetes lærte om deres blodsukker på bare 14 dage med en glukosesensor. Hør vores forskningschef Tanja Thybo fortælle om projektet i podcasten Diabetesforskerne, der er udviklet af de syv Steno Diabetes Centre.

Hør episoden, der hvor du lytter til dine podcasts eller her:

Hør på Apple Podcasts

Hør på Spotify