Vi søger lige nu frivillige, der har lyst til en meningsfuld frivilligtjans som type 2-makker. Som type 2-makker får du mulighed for at gøre en konkret forskel for et andet menneske – og samtidig blive en del af et meningsfuldt fællesskab.
Som frivillig type 2-makker får du:
- Erfaring med at støtte andre i livet med type 2-diabetes
- Mulighed for at opbygge en nær og tillidsfuld relation
- En frivilligrolle med mening, fællesskab og personlig udvikling
Hvad indebærer rollen som type 2-makker?
Når du bliver matchet med en person, der har ønsket en type 2-makker, aftaler I sammen, hvordan jeres kontakt skal se ud, og hvad der giver mening for jer begge.
Det kan fx være:
- Gåture med gode snakke
- En kop kaffe hjemme eller ude
- Telefonsamtaler
- Andre aktiviteter, hvor der er plads til erfaringsudveksling og støtte
Hvem kan blive type 2-makker?
Du behøver ikke at være ekspert – det vigtigste er, at du har erfaring med type 2-diabetes og har lyst til at være der for et andet menneske.
Kan du svare ja til ét eller flere af følgende:
- Får du energi af at være noget for andre?
- Har du erfaring med de tanker, bekymringer og sejre, der kan følge med livet med type 2-diabetes?
- Har du lyst til at støtte andre i at navigere i hverdagen med type 2-diabetes?
Vi søger dig, der:
- Selv lever med type 2-diabetes og har lyst til at dele egne erfaringer, når det er relevant
- Kan støtte en anden person i at håndtere livet med type 2-diabetes
- Kan skabe et trygt, åbent og respektfuldt rum i relationen
- Er stabil, imødekommende og ansvarlig
- Har tid og lyst til kontakt ca. 12 gange over 4-6 måneder (fysisk eller online)
- Kan deltage i den obligatoriske uddannelsesdag d. 21. februar i Nyborg og har lyst til at udvikle dig i rollen som type 2-makker
Hvordan bliver du klædt på?
Alle nye type 2-makkere deltager i en fælles, obligatorisk uddannelsesdag.
Dato: Lørdag den 21. februar 2026
Tid: kl. 10.00-16.30
Sted: Storebælt Sinatur Hotel & Konference, Nyborg
Diabetesforeningen dækker udgifter i forbindelse med uddannelsesdagen.
Sådan melder du dig som type 2-makker
Send en motiveret ansøgning, hvor du kort fortæller om:
- Hvor du bor
- Din diabeteshistorie
- Din motivation for at blive type 2-makker
Send ansøgningen til [email protected]