MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Glykæmisk load

Glykæmisk load (GL) er et udtryk for indholdet af kulhydrat i en portion ganget med fødevarens GI. Det er dermed et udtryk for, hvordan kulhydraterne i maden påvirker blodsukkeret i forhold til, hvor meget vi har spist af dem.

GI-værdien fortæller kun, hvor hurtigt der sker en stigning i blodsukkeret, ikke hvor meget kulhydrat, der er i fødevaren. Og da kosten jo ikke indtages i så specifikke mængder, kan det være lettere at forholde sig til glykæmisk load (GL).

GL tager højde for, hvor meget du har spist – dvs. at selvom gulerødder har et forholdsvist højt GI, hæver en enkelt gulerod ikke blodsukkeret nævneværdigt. For at få en blodsukkerstigning, der svarer til gulerødders GI-værdi, skal du faktisk spise 8 gulerødder.

I Danmark anvendes GL ikke i den praktiske diabetesbehandling.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes